Gnatrol indeholder bakterien Bacillus thuringiensis var. Isr., der virker specifikt mod sørgemyg- og stankelbenslarver. Larver i jorden indtager bakerierne, hvorefter deres tarm ødelægges og de dør.
Anvendelse
Dosering: 5 -10 ml. Gnatrol pr. kvm.
Vandes ud på pottejorden 1-2 gange fra kulturstart. Ved senere
problemer med sørgemyg i kulturen vandes ud flere gange med en uges
interval. Må max. bruges 3 gange pr. kultur.
Nematoder (Nemafelt) kan også anvendes mod sørgemyglarver.
Videnskabelige forsøg har vist en sunergieffekt ved kombination af
de 2 midler, så ofte er en kombination af nematoder og
Gnatrol den bedste løsning.
NB! Men det er vigtigt, at nematoderne ikke blandes op med koncentreret Gnatrol, det kan de ikke tåle. Gnatrol skal først opblandes til den færdige brugsopløsning, hvorefter nematodern blandes i.
På golfbaner er Gnatrol godkendt til mindre anvendelse mod
stankelbenslarver.
Dosering 3-6 l/ha, der opblandes med mindst 400 liter vand.
Gnatrol er et ikke-økologisk produkt, der kan anvendes til økologisk jordbrugsproduktion efter retningslinjerne i rådsforordning nr. 834/2007
Opbevaring
Gnatrol kan uåbnet opbevares i mere end et år ved 5-20oC i mørke.
Pakning
10 liter flydende opløsning.