Næbtæger mod bladlopper i frugtplantager samt mod bøgebladlus.
Biologi
Anthocoris næbtæger har en veludviklet sugesnabel, der er egnet til at spidde byttedyr med. På menuen står skadedyr som mider, bladlus, sommerfuglelarver/æg, bladlopper/cikader bøgebladlus med mere. Anthocoris placerer sine æg på de planter, hvor der er byttedyr til deres afkom.
Æggene lægges tit inde i bladkødet, hvorfra der kommer en nymfe, der ligner den voksne tæge lidt i udseende. Både nymfer og voksne er aktive nyttedyr, og da det kun er den voksne, der kan flyve, kan man se nymferne på de samme planter i lang tid, forudsat at der er byttedyr til stede. Under udviklingen skifter nymferne hud mange gange, før de bliver til voksne tæger.
I september- oktober måned går tægerne i vintersøvn (dvale), og de kommer først frem, når varmen tager til næste forår. Tæger har ikke mange naturlige fjender, men de tåler dårligt sprøjtning med bredspektrede insekticider.
Anvendelse
Anthocoris skal udsættes så tidligt på sæsonen som muligt for at etablere en population, der er tilstrækkelig til at kontrollere skadedyrene midt på sommeren. Derfor skal nyttedyret udsættes ved løvspring (sidst i maj eller først i juni), hvor temperaturen er tilstrækkelig høj for en god etablering. På dette tidspunkt vil en naturlig population ikke være tilstrækkelig i antal til at bekæmpe skadedyrene. En aktiv udsætning vil i øvrigt hurtigt genskabe en population, hvis tidligere sprøjtninger har fjernet alle nyttedyrene.
Mod pærebladlopper anvendes 1.200- 2.000 stk. per hektar, som fordeles på 5-6 centrale steder. Tægerne udsættes jævnt i plantagen eller i "hotspots", hvor angreb ofte ses. Rovtæger er gode flyvere, så fordelingen sørger de selv for.
Produktbeskrivelse
Anthocoris næbtæger leveres i flasker med 200 stk. fordelt mellem boghvedekapsler.
Opbevaring
Anthocoris bør fordeles lige efter modtagelsen, men kan dog opbevares 3 - 4 dage ved 8 - 10oC før anvendelse.
