oeresnudebille.jpg
Minérflue-snyltehvepse (Diglyphus og Dacnusa)

Produktblad (Pdf)

 

2 arter sælges: Diglyphus isaea og Dacnusa sibirica.

 

Biologi

Snyltehvepsene Dacnusa og Diglyphus er de to mest anvendte nyttedyr mod larver af minérfluer i væksthus. Begge arter er hjemmehørende i Europa.

 

Dacnusa er en endoparasit, hvilket vil sige at den lægger æg inde i minérfluelarven, hvorimod Diglyphus er en ectoparasit, hvilket vil sige at den lægger sit æg i minegangen ved siden af minérfluens larve. Diglyphus dræber også en del minerfluelarver, da de anvendes som føde. 

 

Diglyphus og Dacnusa parasiterer begge larver af de mest almindeligt forekommende minérfluer i væksthus:

Liriomyza bryoniae (tomatminérflue)

Liriomyza trifolii (serpentinerminérflue)

Liriomyza huidobrensis (ærteminérflue)

Chromatomyia syngenesiae (krysantemumminérflue)

 

Anvendelse

Dacnusa er god ved lave temperaturer (under ca. 16-18°C).

Diglyphus udvikler sig hurtigt ved temp. over ca. 20°C, men anvendes også af mange ved lavere temperaturer i det tidlige forår, da den så er etableret i kulturen og hurtigt opformeres når varmen kommer på.

 

Minerfluesnyltehvepse fordeles jævnt i kulturen, så snart der ses miner i bladene, eller så snart der kommer varme på i husene, hvis der er erfaring for tidlige angreb. Anvend 0,25-1 stk/kvm. afhængig af angrebsgrad og gentag i 3 uger. Herefter vurderes behovet.

 

Produktbeskrivelse

Diglyphus isaea  250 stk.

Dacnusa sibirica 250 stk.

Dacnusa /Diglyphus Mix. 250 stk.; (indeholder Dacnusa 90% + Diglyphus 10%)

 

Opbevaring

Minerfluesnyltehveps bør fordeles lige efter modtagelsen, men de kan dog opbevares 2-3 dage ved 8 - 10°C før anvendelse.

 

 


 

 

minergange.jpg


© Borregaard Bioplant ApS

Helsingforsgade27B | DK-8200 Århus N | Tel: +45 8678 6988 | CVR: 21500445