Biologi
Eretmocerus eremicus parasiterer både larver af den alm. mellus (Trialeurodes vaporariorum) samt bomuldsmellusen Bemisia tabaci.
Mellus som er blevet parasiteret af Eretmocerus bliver ikke sorte (som Encarsia), men derimod gennemsigtige med svagt gulligt skær.
Efter ca. 2 uger inde i mellusen klækker snyltehvepsen til en voksen Eretmocerus snyltehveps. Et parasiteret tomt puppehylster kan kendes på det runde udgangshul (hvis puppen ikke var parasiteret, er puppehylsteret flækket på langs).
Den voksne snyltehveps kan leve op til 12 dage, hvor den hver dag lægger 3 - 5 æg.
Eretmocerus går ikke i diapause, men kort daglængde betyder, at den er lidt mindre aktiv. Den påvirkes dog ikke så meget af kort daglængde som Encarisa og er efter alt at dømme mere effektiv om vinteren end Encarsia.
Virker ved dagtemperaturer over ca. 20°C. Optimum er ved 50-85% RH og temperaturer over 25°C, hvilket gør den mere velegnet end Encarsia ved høje temperaturer. Eretmocerus er mere tolerant overfor rester af kemikalier end Encarsia.
Produktbeskrivelse
Eretmocerus-Snyltehveps leveres i som løse pupper eller på kort med 3.000 eller 5.000 stk.
Anvendelse
Forebyggende udsættes min. 1-3 Eretmocerus-Snyltehvepse pr. kvm. hver uge (evt. dobbelt hver 14. dag). Der opsættes gule fangplader til registrering (samt bekæmpelse).
NB! Ved evt. afbladling i tomater kontrolleres, at parasiterede melluspupper ikke fjernes.
Opbevaring
Bør udsættes straks efter modtagelsen, men kan dog opbevares et par dage ved 8 - 10°C.