liljebiller.jpg
Tripsrovmider (Amblyseuis cucumeris)

Produktblad (Pdf)

Biologi

Tripsrovmider er polyfage mider. Dvs. at de kan spise og overleve på flere forskellige skadedyr som: trips, spindemider, dværgmider etc. Desuden er tilgang til pollen en fordel. Tripsrovmiden er hjemmehørende i Norden og derfor et nyttedyr, der er velegnet både i væksthus samt udendørs.

 

Tripsrovmider lægger æg, ca. 50 - 100 pr. voksen hun. Disse udvikler sig igennem 3 nymfestadier til den voksne mide. Ved 25°C varer udviklingen ca. 8 dage, ved 15°C ca. 17 dage.

 

Tripsrovmiderne ynder høj luftfugtighed. RH% mellem 50 og 90 er optimal for deres aktivitet.

Anvendelse

Tripsrovmiden kan kun klare det første larvestadie af trips. De øvrige stadier er for store. Derfor er forebyggende udsætning vigtig. Kombination med Orius og fangplader mod de voksne trips er ofte en fordel.

 

Brug i grønsager 50-100 stk. pr. kvm. hver anden uge.

I potteplanter anvendes hver eller hver anden uge 100 - 300 stk. pr. kvm. afhængig af antallet af trips i kulturen, samt hvilken art af trips, det drejer sig om.

 

Produktbeskrivelse

Tripsrovmiderne leveres efter behov, men som standard i:

1 liters rør med 10.000, 25.000 eller 50.000 stk. i vermiculite med fodermider.

4 - 5 liters rør/poser med 300.000 stk. i vermiculite med fodermider

Kasser med 100, 500 småposer: til ophæng i grøntsager. I hver småpose er der min. 500 tripsrovmider fra start. Poserne holder flere uger hvor der stadig formeres tripsrovmider.

 

Opbevaring

Tripsrovmiderne bør fordeles lige efter modtagelsen, evt. med Borregaard BioPlant's Nyttedyrs-udblæser, men de kan dog sagtens opbevares 3 - 4 dage ved 8 - 10°C før anvendelse.

 


 

tripsrovmide.jpg

 

trips_hypo_prod.jpg

 

thrips_tabaci.jpg
Trips


© Borregaard Bioplant ApS

Helsingforsgade27B | DK-8200 Århus N | Tel: +45 8678 6988 | CVR: 21500445